Det store regnestykke!

Kender du det regnestykke som næsten aldrig går op, jeg synes jeg har prøvet igen og igen og resultatet bliver aldrig rigtigt.

Regnestykket hedder:

Børn + arbejde + interesser + hus + ægteskab + familie + venner + Trinetid = højere enhed

Der er ligesom for mange plusser i regnestykket, så det første jeg altid har fjernet er

Trinetid + venner + interesser

Det duer bare ikke vel???

Det er jo mine energikilder jeg fjerner, for jo gu er mine børn dejlige, men det er sku også hårdt at være mor indimellem, så jeg skal jo lades op et sted!

regnestykket

I december 2015 vendte jeg regnestykket på hovedet og tænkte, jeg fjerner sku arbejde i stedet, så må vi klare os uden den indtægt og så bliver vi alle helt vildt glade.

Det er nu 10 mdr siden, og er vi så helt vildt glade alle sammen??

Hmm, Vi er da bestemt gladere end vi var for 1 år siden og regnestykket går lidt bedre op for os som familie.. men hey, hva’ så med mig som person?

Det havde jeg ikke lige sat med ind i regnestykket, for hvad betyder det egentligt for mig personligt at have et arbejde at udføre hverdag? Hvad betyder det at nogen regner med mig? At spise frokost med mine kollegaer og blive anerkendt for det som jeg laver??

DET betyder meget mere end jeg havde forudset og hvad gør man så?

Tja det er lige der vi er ramt ned lige nu, hvordan kan jeg få det ind i mit liv uden at jeg nødvendigvis skal arbejde 50 timer om ugen og kun se mine børn et par timer dagligt?

Det er det jeg jagter nu, mit perfekte liv, bestemt ikke at sammenligne med DET perfekte liv, men bare et liv hvor jeg får lidt af alt med af regnestykket og stadig har overskud til at spille 10 spil Uno med Oscar, træne med mine veninder, danse fjollet i stuen med Michael og ungerne og stadig går i seng hver aften med et smil på læben.

Det SKAL kunne lykkedes, jeg har mødt mange der siger at jeg ikke kan få det hele og det er okay at sætte noget på standby imens ungerne er små, og ja jeg hører hvad de siger, men jeg VED det kan lade sig gøre, jeg skal bare have knækket formlen.

Hvordan får du DIT regnestykke til at gå op??

 

Continue Reading

Skønne Daal

Jeg tror vi er som de fleste andre danske børnefamilier, nemlig tilbøjelige til at lave det samme mad igen og igen. Det bliver ofte på børnenes præmisser, for er ungerne glade, så er alle glade.

Men nogen  gange kører jeg simpelthen død i det og nu har jeg besluttet at 1 gang ugentligt, skal vi prøve noget ny.

DENNE UGES NYE RET INDISK DAAL

Daal er en populær grød fra indien lavet af linser. Den er ikke kun populær, fordi den smager fantastisk, men også fordi linser er langt mere næringsrige end fx ris eller hvede. Det gør daal til en god kilde til protein for vegetarer, men også for alle andre, der gerne vil erstatte hverdagens tunge kødretter med et smagfuldt vegetarisk alternativ.

Jeg havde dog ikke modet til at gå all in og helt undvære kød, så vi fik kylling til vores Daal, men det kunne jeg sagtens have gjort for grøden mætter virkelig godt og længe. Desværre delte ungerne ikke helt min begejstring, så de måtte have en rugbrødsmad inden sengetid. Det skræmmer mig nu ikke, men giver mig bare endnu mere blod på tanden, for jeg kan ikke overskue tanken om at de bliver kræsne børn, der ikke vil prøve noget nyt!

Indisk Daal
Til 4 personer, tilberedningstid: 45min 
  • 1 dl rapsolie
  • 
1 bananskalotteløg ca. 200 gr
  • 2 fed hvidløg
  • 
1 røde chili
  • 
1 gulerod
  • 50 g frisk ingefær
  • 
2 spsk karry madras
  • 
250 g røde linser
  • 
7 dl vand
  • 1,5 tsk salt
  • 
saft fra 1 lime
  • 250 g tomater fra dåse
  • 1 dåse kokosmælk
  • 
1/2 dl citronsaft
Topping:
  • 1 avocado ell. 100 g cocktail tomater
  • 1⁄4 bundt frisk koriander
  • 
4 spsk skyr
  • 
50 g ristede og hakkede saltede mandler

HOW TO

  1. Varm olien i en stor gryde. Hak løg, hvidløg, ingefær og chili fint, og kom det i den varme olie sammen med karry. Lad det hele stege i 4-5 minutter, løgene skal ikke tage for meget farve.
  2. Skyl guleroden, skær den i små tern, og kom i gryden.
  3. Skyl linserne, og læg dem i gryden. Steg dem hurtigt af, og tilsæt vand, salt og saft fra 1 lime
  4. Kog linserne, til de har absorberet væden, tilsæt tomater og kokosmælk, og kog videre, til grøden har den rette konsistens. Smag til med salt og citronsaft.
  5. Top daalen med Avocado, hakkede saltede mandler, friske koriander og skyr.
Continue Reading

Velkommen til Black living

Hvem er jeg og hvad er Black living?


Mit navn Trine Østergård Black, jeg er 36 somre og jeg er vild med det!

Jeg er velsignet med 2 skønne børn, nemlig Oscar på 5 år og (Vilde) Vega på 2 år, min fantastiske mand Michael og vores skønne hund Buller. Vi bor i det dejligste hus på toppen af Vejle.

Pt. går jeg hjemme ( jeg hader at sige det højt) og prøver at finde ud af hvordan jeg får karriere, familieliv og interesser til at gå op i en højere enhed, uden at jeg går på kompromis med mig selv midt i det hele!


Blackliving er tænkt som mit frirum, min mulighed for at skrive det, som der ikke bliver sagt, men også stedet hvor jeg vil dele min passion for sundhed, lidt om at være forældre anno 2016, hvordan jeg lever med stress og forhåbentlig om at finde mig selv i det hele.

Jeg glæder mig til at dele min verden med dig!

img_4841

Continue Reading